Meditation
Min lærer hedder Tenzin Wangyal Rinpoche. Han er bærer af en ubrudt linie af meditations-mestre indenfor Bon, som er den ældste spirituelle tradition i Tibet. Han er født og opvokset i Indien, hvor han kom i kloster som 11 årig og blev uddannet som Geshe. Nu bor han i USA med sin kone og søn.

Bon rummer mange elementer; ikke mindst en ældgammel teknik til at opnå sindets oplysning. Denne meditations praksis kaldes ”the Great Perfection” , Dzogchen.
Den gren der hedder Zhang Zhung Nyan Gyud, er den ældste og mest betydningsfulde Dzogchen tradition i Bon. Igennem flere århundreder er viden og belæring om sindets natur blevet mundtligt videregivet fra mester til elev, på klostre i Tibet og i Indien. Nu er denne viden blevet alment tilgængelig for enhver med et dybtfølt ønske om at praktisere meditation på højt niveau.

Tenzin Wangyal Rinpoche er grundlægger og åndelig leder af Ligmincha Institute i Virginia, USA. Han er en anerkendt forfatter samt en højt respekteret og elsket lærer for studerende i hele USA, Mexico og Europa. Tenzin Rinpoche er kendt for sin dybde af visdom, hans klare, engagerende undervisning stil og hans evne til at gøre den gamle tibetanske lære meget tilgængelig og relevant for livet for vesterlændinge.

Der findes centre (sanghaer) mange steder i verden og Tenzin Wangyal besøger dem alle, ligesom en del studerende gerne rejser langt for at deltage i hans retreats og seminarer. Han arrangerer jævnligt internet-teachings, som enhver kan deltage i gratis og laver også netbaserede kurser.

Jeg mødte min lærer i 2008 og har siden praktiseret efter hans meditations-anvisninger og de gamle tekster. Det har haft uendelig stor betydning for mig at møde en lærer, som jeg føler en særlig hjertelig forbindelse til og stor respekt for. Samtidig har jeg gennem disse år mødt en masse dejlige med-studerende fra mange forskellige lande; berigende på alle måder at have en ”åndelig familie”.

Du kan læse mere om Bon og Tenzin Wangyal på www.ligmincha.org og i Europa på www.ligmincha.eu
Tenzin Wangyal har skrevet en lang række bøger, hvoraf nogle er oversat til dansk. Tjek www.forlagetsommer.dk
 
 
Birgit Bastholm | Alkenvej 73, 8660 Skanderborg  | Tlf.: 51 54 13 31 | birgit.bastholm@gmail.com